Refereret og kommenteret af Britta Mogensen
Burka-rapporten er rekvireret af regeringens arbejdsgruppe om burka og anden lignende beklædning under Indenrigs‐ og Socialministeriet. Rapporten er udarbejdet af medarbejdere ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), Københavns Universitet, og arbejdet med indsamling af oplysninger og rapportering fandt sted i perioden 15. september 2009 til 15. oktober 2009.
Ministeriets ønske har været at få følgende spørgsmål besvaret:
1. En vurdering af omfanget af brugen (antal brugere) i Danmark samt en kvalificeret vurdering af de seneste års udvikling i udbredelsen.
2. En beskrivelse af bærernes baggrund, for eksempel alder, etnisk baggrund og teologisk ståsted.
3. En beskrivelse af bærernes motivation og/eller baggrund for at bære religiøst betinget ansigtstildækkende beklædning, der umuliggør umiddelbar identifikation, herunder en vurdering af om det bæres af kvinden af egen fri vilje, eller om det er hende pålagt.
4. En vurdering af, om beklædningen bæres permanent, kun ved særlige lejligheder, på særlige steder eller på anden vis midlertidigt.
5. En beskrivelse af, hvilke konsekvenser bærerne oplever ved at bære sådan en beklædning. For eksempel indskrænkning af adgangen til job og uddannelse, færden i det offentlige rum.
6. En vurdering af europæiske udviklingstendenser i brugen af burka, niqab og lignende beklædning, bevæggrunde for brugen og beskrivelse af, hvilke grupperinger i Europa der primært anvender religiøse/kulturelle betingede beklædninger, som umuliggør umiddelbar identifikation.
Det er indledningsvis nødvendigt at gøre opmærksom på, at burkabetegnelsen i Danmark generelt anvendes om en omfangsrig (oftest sort) beklædning, der skjuler kvindens krop, selv om en burka rettelig er taleban-fashion, altså det (oftest) lyseblå klædningsstykke, der går ud-i-ét fra top til tå og har et gitter foran øjnene, som vi ser kvinder bruge i Afghanistan. Dette er formentlig årsagen til den store forvirring, da det, inden rapporten blev offentliggjort, blev oplyst, at der var henholdsvis 0 og 3 burkabærere i Danmark. Straks kunne man på nettet læse kommentarer om, at ”de 3 bor i mit område” – ”næh, de bor her” – ”her er mindst 50” osv. Niqab er et slør foran ansigtet, der kan være heldækkende (sjældent i Danmark), eller lade øjnene (delvis) synlige.
Forskerne har i forbindelse med rapportens udfærdigelse haft forbindelse med ”mange personer fra muslimske miljøer, der har bistået med deres viden og med at skabe kontakt til kvinder med niqab. Der er i den forbindelse generelt et ønske om anonymitet, men følgende enkeltpersoner og organisationer kan nævnes ved navn: Det Islamiske Trossamfund, Islamisk Kulturcenter, Muslimernes Fællesråd, Muslimer i Dialog, imam Abdul Wahid Pedersen, imam Mohamad El‐Khalid, imam Asmatullah Mojaddedi, talskvinde Bettina Meisner, talsmand Zubair Butt Hussain.”
Forskerne har fået forbindelse med og har interviewet 7 kvinder: 3 danske konvertitter, 2 somaliske, 1 ægyptisk og 1 irakisk. Ikke mange; men der er heller ikke tale om en videnskabelig undersøgelse, men om en rapport, der skal besvare ministeriets ovenfor nævnte spørgsmål.
Mere »
