Kvinder for Frihed sender en stor buket roser til Socialdemokratiet. Endelig træder partiet i karakter, når det gælder religiøse symboler, som fx tørklæder, på offentligt ansatte.
- Det er en stor dag for os kvinder, at Socialdemokratiet endelig tager et medansvar. Tørklædefængsling forbliver stærkt kvindeundertrykkende, og et helt forkert signal for den offentligt ansatte at sende til et barn, en patient eller en anklaget. Sådanne kvindeundertrykkende symboler hører ikke til i et samfund, som bygger på ligeværd mellem kønnene. Det er helt fint, at man samtidig vil forbyde alle religiøse symboler. Nogle forholdsregler som alle stort set i forvejen selvfølgelig tager. På samme måde som offentligt ansatte jo heller ikke skilter med deres politiske holdning. Religion skal og bør være en privat sag, udtaler forkvinde Vibeke Manniche fra Kvinder for Frihed.
Vibeke Manniche er selv læge og har nu i flere år været varm fortaler for, at læger ikke bærer tørklæde, herunder religiøse symboler.

