Årsberetning afgivet 30. april 2008

Årsberetning – Kvinder for Frihed – Generalforsamling d. 30. April 2008
Den 5. marts kunne vi fejre vores 2 – års fødselsdag.

Den to-årige har gå-på-mod – er nysgerrig – men også en anelse gumpetung. Alt skal undersøges men samtidig er bevægelserne fortsat trættende. Man bliver så uendelig træt efter en spændende dag. Det er vist ganske kendetegnende for K4F. Nysgerrighed og træthed!

Større folkelig opbakning
K4F var for to år siden med til at bryde et tabu. Tabuet om muslimske kvinders vilkår. Vi kan med stolthed og rank ryg erkende, at ikke mindst takket være vores ubændige kraft og saft, har befolkningen vænnet sig til, at man sagtens kan diskutere muslimske kvinders vilkår – UDEN at være racist, fascist og hvad vi nu blev kaldt i starten. Nu er det problemstillingen der diskuteres i langt større grad, mens dæmoniseringen til dels er aftaget.

Går det rette vej?
At religiøs kvindeundertrykkende symbol som tørklædet er ok på folketingets talerstol, mens klaphat og nissehue ikke er, må siges at være dybt beskæmmende og deprimerende. Det samme gælder, at dommere indtil videre også må bære et så åbenlyst kvindeundertrykkende symbol – herunder symbol på sharia. Omvendt må vi glæde os over, at der synes at være stigende politisk vilje til netop at se på, hvilke symboler offentligt ansatte kan og bør kunne bære – og ikke bære.

Giv mændende et tørklæde
Alle i K4F´s bestyrelse har løbende disksussioner med mænd om tilhylning, religiøs kvindeundertrykkelse, kønslemlæstelse osv. Vi er nu nået dertil, hvor det eneste fornuftige svar til mænds bagetalisering af tørklædefængslingen må være – ´så tag det selv på´. Mange opfatter det som en useriøs kommentar, for mig er det den eneste fornuftige kommentar!

Vores aktivitet
Vi har det forgangne år været fortsat meget aktive. Googler man Kvinder for Frihed kommer der 971.000 hits frem. Vi må dog erkende, at ikke alle handler om K4f. Men sætter fortsat en vigtig dagsorden i debatten om kvinders vilkår – uanset religion, kultur og tradition.
Vi er fortsat en debattør, som man lytter til, også internationalt, hvilket gentagne interviews i bl.a. BBC Radio vidner om.

Website og bloggen
K4F´s hjemmeside er en vigtig del af vores virke. Ikke mindst vores blog, som er meget besøgt og tidsvist lægger plads og ryg til voldsomme diskussioner om dette eller hint. Ikke mindst diskussionen om eventuel kriminalisering af prostitution skabte stor debat.
Jeg kan fortsat kun opfordre alle til at tage del i vores vigtige diskussioner på bloggen. Og så må vi glæde os over det kendetegnende for et demokrati – at uenighed er en dyd. Det gælder også for bloggen, hvor man også må glæde sig over, at vi også indenfor bestyrelsen kan være uenige.

Lov mod tilhylning af umyndige piger
Tilhylning af umyndige piger er regelret brud på børnekonventionen, og forhindrer pigerne i at vokse op i frihed og ligeværdighed. Herudover er det regelret sundhedsskadeligt (D-vitaminmangel, inaktivitet/fedme samt hårtab) for ikke at tale om de psykosociale konsekvenser.
K4F ønsker et forbud mod tilhylning af umyndige piger. Samtidig mener vi, at det allerede er udtryk for omsorgssvigt og reelt bør føre til underretning til de sociale myndigheder, hvis man får kendskab til et tørklædefængslet barn. Alle er forpligtet til ifølge Serviceloven at underrette de sociale myndigheder, hvis man får kendskab til eller mistanke om, at et barn udsættes for fysisk eller psykisk vanrøgt.
Vi afholder d. 7.5 et debatmøde på Christiansborg herom, hvor Minister for Ligestilling, Karen Jespersen, har indvilliget i at åbne dagen.

Aktion
Vi har haft en del diskussioner om, hvordan man griber det an, hvis man møder tørklædefængslede kvinder fx som ekspedient, tandlægeassistent, sygeplejerske osv.
Føler man sig intimideret – hvad jeg personligt gør – kan man gribe det an på mange måder. Selvfølgelig påtale det – fx over for ens tandlæge. Jeg har selv gode erfaringer hermed.
Vi har valgt at lave et kort – som man kan aflevere i butikker, når eller hvis man føler sig intimideret af kvindeundertrykkende religiøse symboler/tørklædefængsling. I erkendelse af, at religion bør forblive en privat sag.
Dette kort kan købes for 10 for 100 kr og 20 for 150 kr.

Hvorfor fylder islam så meget?
Vi bliver tidvist kritiseret for, at vi alene bekymrer os om kvindeundertrykkelsen inden for islam. Det er ikke rigtigt. Vi har forsøgt at rejse flere andre sager – fx alle de døde kvinder paven har på sin samvittighed – men det har desværre ikke samme gennemslagskraft. Rent faktisk har vi taget mange emner op i løbet af det forgangne år – men meget er strandet på vores blog. Det har ikke samme bevågenhed i offentligheden. Desværre. Omvendt må vi jo erkende, at netop muslimske kvinders vilkår har været så tabuiseret, at det i sig selv har haft en mission at tage fat på disse væsentlige diskussioner.

Boykot af OL?
Boykot af OL har været – og bliver – diskuteret livligt. Det kan dog undre, at man alene fokusere på tibetanernes vilkår. Uden at undervurdere deres vilkår er det ejendommeligt, så let pige-drab accepteres. Eller overses. Visse steder i Kina er kønsrationen 130 drenge pr. 100 piger. Det er da i sig selv en god grund til at boykotte Kina – og dermed presse dem – til at gøre en aktiv indsats for at bekæmpe sådanne pigedrab – og aborter baseret på køn.

Maskeret tvang – før vores tid
Vi udgav i november 2006 antologien, Maskeret tvang. Nogle gange kommer man før sin tid. Og det mener jeg nok var tilfældet med Maskeret tvang. Den er i dag lige så aktuel – måske endda mere – end da den udkom for 1 ½ år siden.
Maskeret tvang kan fortsat købes via foreningen til favørpris på 150 kr.

Smykker
Tolerancekæden – er fortsat en succes og blevet en klassiker. Den lever sit helt eget liv. Og gudskelov for det, da den udgør en væsentlig del af vores indtægter. Plus ikke mindst skaber nødvendig opmærksomhed omkring vores arbejde.
Peacekæden – er nyt tiltag, som min datter Mai fra JEWLSCPH også har udviklet ligesom Tolerancekæden. Kæden har allerede været vist bl.a. på forsiden af modebladet Sirene og i en flot modeserie i Costume. Vi håber, at den bliver samme succes som Tolerancekæden.
Vi er fortsat meget interesseret i gode idéer til produktudvikling, da det er en måde at fundraise til foreningens vigtige virke. Gode forslag modtages. Har I selv kreative sider – eller kreative døtre – så lad os høre!

Sammen er vi K4F
K4F er hvad vi hver især gør foreningen til. Den lever, ånder og tager form efter vores diskussioner, læserbreve, pressemeddelelser, blogindlæg osv.
Så lad mig atter på det kraftigste opfordre til, at I hver især tager del i arbejdet – og ikke mindst de væsentlige diskussioner. Lad vores røst blive hørt!

Tak
Så kommer vi til de vigtie taksigelser.
Tak til vores medlemmer, tak til bloggens flittige brugere og tak til dem, der har støttet foreningen ved køb af Tolerancekæden og Peacekæden. Tak til vores webmaster, Lone Jacobsen, som i det forgangne år har givet os en helt ny website med nyt og lækkert design.
Tak til vores revisor, Tariq Sundoo.
Vi må til det tunge arbejde at sige farvel til dejlige kvinder i bestyrelsen, Ahn, Channe og ikke mindst Nina. Alle har ydet et stort arbejde, men alligevel må vi især takke Nina for det helt fantastisk store arbejde og engagement hun gennem tiden har lagt i K4F. Vi vil savne alle disse gæve kvinder i bestyrelsens fortsatte arbejde. Tak til de dejlige kvinder i bestyrelsen, som fortsætter dette vigtige, frivillige arbejde.
Tak til vores familier – som fortsat må trækkes med vores store engagement – men dermed også såvel glæder, sorger som ligefrem irritationer.
Tak til pressen. Et forhold som fraset enkelte ´hulemænd´ har fundet et fint leje – baseret på gensidig respekt. Vi bliver hørt – og har et konstruktivt samarbejde med pressen.
I et demokrati er uenighed en dyd, som vi skal vi værne om. Også i K4F!

Vibeke Manniche
Forkvinde
April 2008

Kommentarer og debat i forbindelse med vores første generalforsamling 12. maj 2006

Generalforsamlingen fandt Fredag den 2. juni 2006, kl. 13.00 – 17.00 på NIMB i Tivoli

Først og fremmest vil jeg takke alle deltagerne til generalforsamlingen for en fantastisk dag, der summede af kampånd, og ikke mindst en tro på at det kan nytte, at gøre en forskel. Jeg har selv arbejdet med integration i adskillige år, midt i orkanens øje, på ydre nøørebro.

Jeg arbejder som sprogpædagog i et sprogprojekt for tosprogede førskolebørn. I den forbindelse er der tilknytte et morbarnprojekt for mødre, der kan deltage i gratis sprogundervisning; alt imens de mindst bliver passet, af kompetente pædagoger; og de 3-6 årige selv modtager sprogundervisning.

Så langt så godt. Visitationen og selve rådgivningen vedrørende denne ordning sker via sprogpædagogerne, men desværre oplever jeg ofte, at mødrene har intet, eller ret begrænset danskkendskab. Derfor går dialogen gennem fædrene. Når vi præsenterer disse for dette, fabelagtige tilbud, sker der jævnligt det, at mændene takker nej til tilbuddet på mødrenes vegne.

Begrundelse er den, at de ikke ønsker at kvinderne skal lære at tale dansk, da de ikke finder det nødvendigt, at tilegne sig danskkundskab for at kunne varetage børnepasning og indkøb. Forsørgelsen sørger mændene for.

Det bliver derfor et spørgsmål om de gode argumenternes spil, hvor man som fagperson kommer til kort, fordi man ikke har en lovgivning i ryggen; der ‘tvinger’ denne undervisning igang…kun hvis man er nyankommen flygtning.

Et andet problem jeg møder er, at mændene ofte insisterer på, at tolke for kvinderne til forældresamtaler. Dette i sig selv er problematisk, da man ikke har en jordisk chance for, at vide hvad der bliver oversat. Igen kommer man til kort som fagperson, da man godt kan have en holdning i institutionen om brug af proff. tolke, men ikke kan tvinge det igennem, da mødrene så bliver væk fra disse samtaler. Det er yderst vigtigt at man i fremtiden får fat i denne usynlige gruppe af kvinder, da de risikerer at blive isoleret, samt blive fremtidens proletariat. Derfor må vi væk fra halalhippiholdningen, og stille krav og forventninger til de kvinder der er gemt bag gardiner….Venlig hilsen Jette Lohse

Kære alle i bestyrelsen og jeres hjælpere.
Hjertelig tak for en fantastisk dag på Nimb. Så flot og begavet det hele blev grebet an. I er fantastiske alle sammen, det kunne både høres og mærkes at I er et stærkt team. Hvor er det godt I gør det! Tak for jeres tid og engagement til gavn ikke mindst for kommende generationer. Det er så utroligt meningsfyldt og Vibeke Manniche – du er fantastisk dejlig. Du har det hele og er den bedst tænkelige til dette ‘kald’. En flot fyldestgørende beretning og fyret af med både indsigt og humor og stor charme. Stemningen var overalt positiv kan jeg fortælle jer, hvis I skulle være det mindste i tvivl om det og indlæggene fra salen var osse gode og saglige og præget af positiv engagement – og erfaringer. En fantastisk og meget anderledes dag, der fylder een med glæde og taknemmelighed og det var jeg nødt til at fortælle jer – og tak til Sabana – for mod og vid.

Jeg vil gøre hvad jeg kan for at få disse positive kræfter til at brede sig som ringe i vandet.
Fortsat god arbejdsglæde og til lykke med en meget flot 1.generalforsamling.
De bedste hilsner Annelise Faurby, socr.rådg.

Tusind tak for i går. Det havde I virkelig gjort godt, og der var en dejlig stemning. Der er ingen tvivl om, at de kvinder, der var der, nok skal sprede budskabet og få flere medlemmer til foreningen.
Annie Dalby