Fogh bør protestere over stening

Forfærdelige videooptagelser herfra har netop (d. 5.5.07 kl. 19) været vist på TV2 nyhederne. Mens man ser mandlige POLITIBETJENTE kigge passivt på.

Det er sharia i en nøddeskal! Det er de vilkår, som tilhyllede kvinder signalerer – at vi kvinder skal holde den ´rene´ sti – og hvis ikke – ja, så er vi selv uden om det.

Kvinder i den muslimske verden er truet – truet af mændene som bruger religionen til at styre kvinders seksualitet og frugtbarhed. Hvad skete der med manden? Det er sagen uvedkommende – og alligevel ikke – for stenet ihjel blev han ikke. Uanset mandens straf – er det IKKE op til at andre at afgøre hvem ens hjerte skal banke for. Og det banker IKKE altid i takt med gud.
Det er tid til at vi fra den vestlige verden sender meget kraftige protester – HVER eneste gang vi får kendskab til sådanne voldsomme krænkelser af kvinders rettigheder.

Anders Fogh bør omgående sende en protest til Irak – herunder protest over manglen på lige rettigheder til kvinder og at politiet IKKE formåede at beskytte den unge kvinde. Religion bruges igen til at fratage os kvinder vores frihedsrettigheder.

Der er lukket for kommentarer.