Jordemødre bør heller ikke bære tørklæde!

Næstforkvinde i Kvinder for Frihed og afdelingsjordemoder erklærer sig enig med forkvinde Vibeke Manniche, at hospitalspersonale, ej heller jordemødre, tillades at bære tørklæde i arbejdstiden.
– Jeg mener, at vi bør arbejde for, at religion er en privatsag, og at det ikke for vores muslimske kolleger skal være nødvendigt at bære et religiøst og kvindeundertrykkende symbol i arbejdstiden. Det handler ikke om, at de så skal hindres i at komme ud på arbejdsmarkedet, tværtimod handler det om, at vi alle uanset overbevisning kan møde hinanden og de fødende ligeværdigt og neutrale. Tørklædet signalerer ikke ligeværdighed og neutralitet, men underkastelse overfor en bestemt religiøs retning, som er den fødende og dennes familie uvedkommende, siger Karen West.
Vi bør indføre neutrale dresscodes såvel i politiet, i dommersædet, i skolerne og på hospitalerne.
For yderligere information kan næstforkvinde Karen West kontaktes på tlf. 22770783

Stor ros til socialdemokraterne!

Kvinder for Frihed sender en stor buket roser til Socialdemokratiet. Endelig træder partiet i karakter, når det gælder religiøse symboler, som fx tørklæder, på offentligt ansatte.
– Det er en stor dag for os kvinder, at Socialdemokratiet endelig tager et medansvar. Tørklædefængsling forbliver stærkt kvindeundertrykkende, og et helt forkert signal for den offentligt ansatte at sende til et barn, en patient eller en anklaget. Sådanne kvindeundertrykkende symboler hører ikke til i et samfund, som bygger på ligeværd mellem kønnene. Det er helt fint, at man samtidig vil forbyde alle religiøse symboler. Nogle forholdsregler som alle stort set i forvejen selvfølgelig tager. På samme måde som offentligt ansatte jo heller ikke skilter med deres politiske holdning. Religion skal og bør være en privat sag, udtaler forkvinde Vibeke Manniche fra Kvinder for Frihed.
Vibeke Manniche er selv læge og har nu i flere år været varm fortaler for, at læger ikke bærer tørklæde, herunder religiøse symboler.

Resolution fra Kvinder for Friheds Generalforsamling d. 30.4.2008

RESOLUTION fra Kvinder for Friheds generalforsamling den 30/4 2008 afholdt på Frederiksberg.

Kvinder for Frihed støtter Dansk Folkepartis initiativ om at forbyde tilhylning af offentlige ansatte personer som f.eks. dommere, sagsbehandlere, læger, sygeplejersker, pædagoger,
lærere m.fl.

Resolutionen uddybes af forkvinden: Det er i virekligheden et under, at der skulle gå så lang tid, førend et parti endelig fremkom med et så nødvendigt forslag. Så kvindeundertrykkende symboler som tørklædefængsling hører ikke til på offentligt ansatte. Og da slet ikke ansatte, som har med mennesker i nød samt med vore børn at gøre. Det er et helt forkert signal om, at der IKKE er ligeværd mellem kønnene. Skræmmende at ikke mindst vi kvinder så længe har accepteret det og næsten har idyliseret denne grove kvindeundertrykkelse, udtaler Vibeke Manniche, forkvinde for Kvinder for Frihed.